søndag den 8. juni 2008

Er du en rigtig dansker?

Der snakkes så meget om de danske værdier, at jeg er begyndt at lede efter den 'hot & not' liste, som åbenbart har sat punktum for de værdier, som gør nogle til dansk og andre til udansk.

I kampen om at have facitlisten på de danske værdier vender DF blikket mod en idyllisk Morten Korch utopi med smørgule værdier og røde jordbær, mens regeringen på den anden side har sat et 'dansk' foran hver enkel af de globale menneskerettigheder. Den ene fuldstændig upåvirket af, at det korckske idyl blev begravet ca. samtidig med, at Danmark stoppede med at være et konservativt småindustriland. Og den anden lykkelig ignorant overfor, at de internationale menneskerettigheder netop brillerer ved at være kulturuafhængige og dermed også universelle.

Derfor vil jeg gerne spørge dig: Hvad er din danske kultur? Hvad gør dig til en rigtig dansker?

1 kommentar:

demokraten sagde ...

En rigtig dansker er en person der har stamtavlen iorden, en muslim er ikke et folk men en troes retning. og det kommer til sidst. når man måler rigtighed op.
jeg er dansker, siger ikke jeg er kristen det er ikke vigtig i vores del af verden.